Killzone 3
Så nærmer vi os udgivelsesdatoen på Killzone 3, og der er nok ingen tvivl om at forventningerne til spillet er høje efter at Killzone 2 blev et kæmpe hit til Playstation 3 konsollen da det udkom i starten af 2009 og scorede 91 på Metacritic. Derfor er det også nu tid til en anmeldelse af Killzone 3 som vi tager et grundigt kig på, men lad mig fra starten afsløre at vi ikke har haft adgang til multiplayer delen endnu da Sony åbenbart endnu ikke har åbnet op for det (eller også er der bare ikke nok mennesker på til at kunne danne et hold). Derfor er det single-player delen som vi kigger på, og der er bestemt også meget at komme efter.
Vi starter mere eller mindre der hvor vi sluttede i Killzone 2 og Visari er væk, men Helghast stopper ikke på grund af en enkelt mands død og gør klar til et øretævende mod-angreb da ISA forsøger at evakuere fra planeten Helghan. Som nye Helghast battalioner viser sig, bevæbnet med endnu mere kraftfulde våben, finder ISA styrkerne sig hurtigt i stærkt undertal, uden tilstrækelige våben og omringet. Uden at afsløre mere af historien skal der ikke lægges skjul på at ordet “episk” har sin ret her, og dette er uden tvivl en gribende historie med intense kampe som aldrig set før. Miljøerne er enorme og jeg tror aldrig jeg har prøvet et spil som på den måde forstår at få sig til at føle sig meget meget lille i forhold til modstanderne. Der er naturligvis også nye våben med i Killzone 3, og vi er nu oppe på 21 håndvåben i skrivende stund, og ud over dette har vi naturligvis også våben på platforme og den helt nye jetpack. Jetpack’en er noget særligt og gør det kort fortalt muligt at flyve korte afstande opad og fremad samtidig med at man kan gøre brug af den indbyggede maskinpistol.
Men alt dette lyder jo fantastisk, og det er det også, uden at jeg overhovedet har nævnt Playstation Move, single-player co-up og 3D mode! Hvis vi starter med Playstation Move, så er det muligt at spille med Move kontrollerne hvis man har lyst, og det fungerer helt som forventet og ganske udmærket, men jeg er mere “old school” og foretrækker den normale controller da jeg syntes den give en bedre styring, men det er jo en smagssag. I “Botzone” delen af spillet hvor man kan spille multiplayer mod “konsollen” havde jeg ingen problemer med at være snigskytte, og Move controlleren er uden problemer præcis nok til at det fungerer fint. Du bør dog helt sikkert have Navigation Controlleren for at kunne spille ordenligt, og PlayStation 3 Move Sharp Shooter Attachment vil nok være det absolut bedste, men den har vi desværre ikke haft mulighed for at prøve, og den udkommer første samtidig med selve Killzone 3.
Skærmopdelt co-up siger sådan set sig selv og er en fantastisk mulighed for at invitere en ven på besøg også kæmpe sig gennem spillet sammen, hvilket bestemt må siges at være en dejlig mulighed at have, for jeg syntes ofte at udviklerne glemmer at vi faktisk sidder med en konsol som er beregnet til at kunne spille sammen med andre på. Er du en af de få som allerede nu har anskaffet sig et 3D TV så kan du også spille i 3D TV mode, men det har jeg desværre ikke haft mulighed for at teste til denne anmeldelse men muligheden er der.
Grafikken er som i Killzone 2 fantastisk, og med de store miljøer som man kæmper sig rundt i er det imponerende at se hvor hvor detaljeret grafikken stadig er. Det virker dog til at konsollen bliver presset til det absolut yderste (eller spillet er ikke ordentligt lavet) for man kan nogle få steder mærke mindre lags, og særligt når der indlæses et nyt område fryser billedet et sekund eller 2 indtil den er færdig med at indlæse. Jeg oplevede sågar at spillet frøs fuldstændig da den skulle indlæse spillet på et enkelt tidspunkt, og konsollen skulle genstartes for at kunne komme videre. Det er dog ikke noget stort problem og til gengæld er der ingen ventetid på at den skal stå og indlæse hver enkelt bane. Det er også kun i single-player delen hvor det ser ud til at være et problem, hvor der er multiplayer mode ikke vil være samme problem da man jo her er i samme bane hele tiden.
Samlet set er her tale om et rigtig godt action FPS spil, med en overraskende god single player historie som dog af og til bliver lidt kikset fordi personkarakterne er for forudsigelige. Det tog omkring 9 timer at komme gemmen single-player delen hvilket også er lidt i den lave ende, for historien kunne nemt have været længere uden at blive kedelig. Det er dog 9 timer med fuld gang i den, og herefter kommer der jo en multiplayer del som er finpusset og optimeret efter erfaringerne fra Killzone 2. Vi ses online den 25 februar?






14 feb 2011, 6:57 pm
Jeg kan så tilføje at 3D virker fantastisk i spillet (eller demoen) og det vil helt sikkert give det mere til spillet når man så også får fat i SharpShooter
det er en meget fint balanceret 3D der er i spillet så der er meget lidt crosstalk og de ting som SKAL stå ud af skærmen kommer så sandelig også det men 3D er lige så meget en dybde fornemmelse og det gør spillet også især når man render igennem gange indenfor og også undefor i større landskaber! På med brillerne folkens! Det kan anbefales 
16 feb 2011, 8:54 pm
Den nye singleplayer demo ser også helt fantastisk ud. Hér syntes jeg dog desværre til gengæld at jeg oplevede rigtig meget ghosting – faktisk mere end jeg har set i noget andet spil samt i MP demoen.
Singleplayer-delen skal dog stadig spilles igennem i 3D, for… det er bare for vildt!
22 feb 2011, 2:28 pm
ghosting? mener du crosstalk?
Du kan indstille 3d effekten i spillet men til tider skal man desværre også indstille sit TV lidt….. det virker perfekt både i multiplayer og singleplayer delen når man har fundet den helt rigtige indstilling
23 feb 2011, 4:51 pm
[...] Playstation 3 ejere efter at spillet har modtaget mange rigtig gode anmeldelser og også fik 9.0 i anmeldelsen her på siden samt 84 på [...]