Motorstorm: Apocalypse
Inden længe udkommer Motorstorm: Apocalypse, og det er derfor tid til at tage et kig på spillet og finde ud af om det kan måle sig med sine forgængere. Desværre viser det sig hurtigt at Motorstorm: Apocalypse har alvorlige problemer som vil gøre spillet til en stor skuffelse for de mange fans af serien. Idéen er at Verden som vi kender den er gået under, og så falder det naturligt at køre racerløb gennem en ødelagt by. Det i sig selv lyder jo en smule underligt, men hvis man ikke ved hvad man ellers skal få tiden til at gå med så er det jo fint tidsfordriv. Desværre er styringen i spillet ikke tidssvarende og køretøjerne virker klosede og urealistiske at styre. Der er dog rigtig mange forskellige køretøjer at vælge imellem i multiplayer-delen, men i single-player er det i hvert løb forudbestemt hvilket køretøj man skal køre i og ofte har modstanderne en anden type end en selv. Mellem de forskellige løb er det forsøgt at bygge videre på historien i spillet med små animerede tegneserier, som dog virker barnlige og ligegyldige, og selvom jeg personligt elsker en god historie i et spil, så ender jeg med at springe over disse små tegneserier fordi de simpelthen er så dårlige at spillet var bedre tjent uden.
På det sidste er der også kommet langt mere fokus på online fællesskab i bilspil, og EA har fx i deres Need for Speed Hot Pursuit formået at skabe konkurrence mellem kørerne hvor man gerne køre den samme bane igennem 20 gange for lidt at blive det halve sekund hurtigere end modstanderen. Denne oplevelse mangler helt i Motorstorm: Apocalypse og man har ikke lyst til at køre en gang mere for lige at få en bedre tid, for det har slet ingen betydning..
Banerne i spillet er store og spændende, men der er simpelthen så mange små detaljer i dem som kommer i vejen når man kører hvilket resulterer i at ens bil eksploderer lidt for ofte. Når der spilles co-up bliver det naturligvis endnu mere besværligt at se alle de små ting som man kan køre ind i og det bliver hurtigt så irreterende at mange ikke gider mere.
Alt i alt bliver det efterhånden nær umuligt at se det positive i dette spil, og der er mange andre langt bedre bilspil ude i butikkerne nu som har en langt højre underholdningsværdi end dette. Det virker meget som om at Sony kun har haft som mål at hive nogle nemme penge i land ved at udnytte seriens gode navn, og det kommer nok ikke engang til at lykkes for dem. Der skulle have været brugt mere tid på historien når man nu har valgt at den skal være der, styringen skulle have været bedre, der skulle have været et online fællesskab, og single-player oplevelsen skulle generelt forbedres. Derfor bliver Motorstorm: Apocalypse et af de spil som man bør springe over, og i stedet se på nogle af de mange andre spændende spil som er på vej i en tid hvor der kun er plads til de største og bedste spil. En demo af spillet er dog blevet frigivet på Playstation Network og det kan bestemt anbefales at tage et kig på den hvis du overvejer at anskaffe dig spillet.


13 mar 2011, 5:22 pm
jeg tager dine ord for gode varer og hopper sgu nok over dette spil også selv om det kan fylde lidt i min 3D spil samling…. jeg gider bare ikke spilde tid på dårlige spil da jeg for tiden synes jeg røv keder mig lidt når spil bliver ensformige ellers trælse på anden vis….. har ikke spillet nogle af mine nye spil på det sidste mest fordi de skuffer lidt så jeg er blevet mere kræsen….. så Motorstorm Apocalypse kan blive stående i butikkerne!
God anmelding Anqders!