resistance 3

Resistance 3

Platforme: PS3
Udgivelsesdato: 9. september 2011
Genre: FPS
Udgiver(e): Sony
Udvikler: Insomniac
Bedømmelse: 9.0
Vores Bedømmelse
9.0
VN:F [1.9.17_1161]
Vurdering: 10.0/10 (2 stemmer afgivet)

Resistance 3

Resistance 3 er nu udkommet, og det er derfor tid til at tage et kig på spillet for at finde ud af om det lever op til vores forventninger, og om det er pengene værd i en tid hvor der er stor konkurrence på markedet.

August, 1957. Amerika er fortabt. Der er gået fire år siden slutningen af Resistance 2, og vogteren Joseph Capelli har opgivet at bekæmpe kimærerne. Han er blevet afskediget i vanære og gemmer sig nu med andre overlevende, heriblandt sin kone og søn. Men da Dr. Fyodor Malikov ankommer og giver ham muligheden for at sætte det afgørende slag ind mod kimærernes besættelse, bliver Capelli nødt til at forlade sin familie og tage på en farlig rejse fra Oklahoma til New York. På vejen møder han resterne af menneskeheden, der har overlevet den brutale kimæriske invasion.
Resistance 3 er skabt med femte generation af Insomniac Games’ PlayStation 3-teknologi og skildrer Capellis tapre kamp for overlevelse i det brutale Resistance-univers. Spillet kommer med en udviklingsbaseret multiplayer-oplevelse og en samarbejdskampagne for to spillere, online eller lokalt med delt skærm. Våbenhjulet vender tilbage med nye våben, der kan opgraderes.

Der er nok ingen som i dag vil lægge skjul på at Resistance 2 skuffede en del fans, og ikke var nær så godt som Resistance 1 (Fall of Man), men det virker virkelig som om at Insomniac har fået det bedste fra Resistance 1 og 2 med over i Resistance 3, og det er faktisk blevet et fantastisk godt spil, og bedre end man kunne have håbet på!
Styringen i spillet er behagelig, og virker let og ligetil, og du kan tydeligt mærke kræfterne som er gemt i dine våben. Resistance 3 har også support for Playstation Move, og det virker også udmærket, men i de hede kampe vil en controller nu altid være at fortrække for der er virkelig fart på i dette spil, og du skal være knivskarp for at kunne følge med. De to gode gamle våben, Auger og Bullseye er tilbage, og fælles for de mange våben som er med i spillet er at de automatisk stiger i level jo mere du bruger det, og der bliver også låst op for opgraderinger løbende. Det er desuden muligt at spille co-up med én ven online eller lokalt, og denne slags spil er der faktisk ikke mange af til Playstation 3 i FPS genren, så leder du og din bedste ven efter et godt spil at spille sammen om aftenen, så er Resistance 3 også et godt bud. I forhold til historien passer det ganske udmærket at være to sammen og hverken mere eller mindre.
Historien er (uden at komme med afsløringer) rigtig godt sat sammen, og der er virkelig gang i den i de ca. 10 timer spillet tager at gennemføre. Det er skønt at se at Insomniac også har forstået at en god historie er altafgørende, og manuskriptet føles som noget der er en film værdig som vi har set det med fx Uncharted.
Når single-player delen af spillet er overstået, så er du klar til at gå i krig online, og du har måske allerede prøvet Resistance 3 beta testen da den var åben tidligere. Multiplayer delen er gennemtestet, og selvom max antal spillere er gået fra 60 til 16, så er det faktisk ikke noget stort problem, og kampene føles mere personlige nu, og mindre kaotiske.

Samlet set tilbyder Resistance 3 en robust oplevelse hvor udvikleren Insomniac tydeligvis har undersøgt hvad spillerne ville have, og leveret det! Historien er i top, grafikken en PS3 værdig, styringen præcis, og med en gennemprøvet multiplayer. Er du en fan af skydespil er Resistance 3 derfor et ”must buy”.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: +1 (from 1 vote)
Resistance 3, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Godkendt af Anqders | 16 sep 2011 | Anmeldelser


Skriv et svar

Du skal være logged ind for at kommentere.